ETF eller investeringsforening? Lav pris kan udløse årlig skat

I et frit depot kan en billig ETF give en årlig skatteregning uden salg: Skattestyrelsens regler for investeringsbeviser fastslår, at gevinst og tab på beviser i investeringsselskaber opgøres efter lagerprincippet. For et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning beskattes kursgevinsten derimod som udgangspunkt ved salg, mens udlodninger beskattes løbende.

Den afgørende forskel er derfor, hvornår afkastet beskattes, og hvor meget investeringerne koster år efter år. InvestorSkats sammenligning beskriver, hvordan en højere løbende omkostning over lang tid kan opveje fordelen ved at udskyde skat. En lav pris udløser ikke i sig selv årlig skat; skattetidspunktet følger værdipapirets skattemæssige klassifikation.

Klassifikationen afgør, hvornår skatten falder

Den typiske sammenligning gælder en ETF, der skattemæssigt er et investeringsselskab, og en aktiebaseret investeringsforening med minimumsbeskatning. For ETF'en tæller årets værdistigning med i skatteopgørelsen, også når gevinsten endnu ikke er realiseret. For foreningen kan kursgevinsten blive stående ubeskattet, indtil beviserne sælges, men en udlodning beskattes i det år, den tilfalder investoren.

Ordene ETF og investeringsforening er ikke tilstrækkelige til at fastslå hverken skattetidspunkt eller indkomsttype for et konkret bevis. I et frit depot behandles gevinst fra et investeringsselskab som aktieindkomst, hvis selskabet har status som aktiebaseret; ellers kan gevinsten høre til kapitalindkomsten. En akkumulerende forening får heller ikke automatisk samme behandling som den minimumsbeskattede forening i sammenligningen. De følgende tal forudsætter derfor udtrykkeligt, at begge investeringers afkast beskattes som aktieindkomst.

Samme afkast i et betinget forløb på 20 år

Et betinget regneeksempel gør virkningen af skattetidspunkt og omkostninger synlig. Investoren sætter 20.000 kr. i et frit depot, får et konstant bruttoafkast på 7 % om året og sælger alt efter 20 år. Den lagerbeskattede ETF koster i eksemplet 0,2 % årligt. Den minimumsbeskattede investeringsforening regnes først med samme omkostning og derefter med 1,2 %; den udlodder hvert år 2 % af værdien ved årets begyndelse, og udlodningen efter skat geninvesteres.

Der anvendes 27 % skat på aktieindkomst i alle år og ved det afsluttende salg. Skattestyrelsens satser for aktieindkomst er i 2026 27 % af de første 79.400 kr. og 42 % af beløb derover for en ugift investor. Eksemplet forudsætter, at anden aktieindkomst ikke bruger den lave sats, og at samme sats gælder gennem hele forløbet. Det er en regneforudsætning, ikke en prognose for skatteregler eller markedsafkast.

Hvert år trækkes den antagne fonds­omkostning fra bruttoafkastet. ETF'ens skat på årets resterende værdistigning betales af investeringens værdi. Foreningen betaler skat af den antagne udlodning; kun nettoudlodningen geninvesteres og lægges til anskaffelsessummen. Dermed bliver den geninvesterede udlodning ikke beskattet som kursgevinst igen ved salget. Købsomkostninger, valutaveksling og eventuel udenlandsk udbytteskat er udeladt.

En højere årlig pris vender resultatet

Efter salg og betaling af den beregnede skat bliver de afrundede slutværdier:

• ETF med 0,2 % i årlige omkostninger: 52.703 kr.
• Investeringsforening med 0,2 % i årlige omkostninger: 57.558 kr.
• Investeringsforening med 1,2 % i årlige omkostninger: 48.782 kr.

Ved samme pris ender foreningen 4.855 kr. højere, fordi en større del af kursgevinsten får lov at blive investeret frem til salget. Når foreningens årlige omkostning i stedet er ét procentpoint højere, ender den 3.921 kr. under ETF'en. Forskellen skyldes de valgte forudsætninger; den er ikke et generelt afkastløfte for nogen af produkttyperne.

Beregningen kan gentages uden en bestemt fond: ETF'ens værdi ganges hvert år med 1 + (7 % − 0,2 %) × (1 − 27 %). Foreningens værdi ganges med 1 + 7 % − dens omkostningsprocent − 2 % × 27 %. Samtidig øges dens anskaffelsessum med 2 % × (1 − 27 %) af årets begyndelsesværdi. Ved salget beskattes forskellen mellem slutværdien og anskaffelsessummen med den antagne sats; først derefter afrundes beløbene til hele kroner.

Lagerskatten kræver penge før et salg

I første år giver ETF'ens antagne bruttoafkast på 1.400 kr. og omkostning på 40 kr. en skattepligtig værdistigning på 1.360 kr. Ved den antagne sats bliver skatten 367 kr. afrundet, selv om beviserne beholdes. I beregningen dækkes betalingen af investeringens værdi. Betales den med nye penge udefra, skal også disse indbetalinger tælles med, når slutværdierne sammenlignes.

Foreningen udlodder i samme år de antagne 400 kr. Skatten af udlodningen er 108 kr., så 292 kr. kan geninvesteres. Også foreningen medfører altså løbende skat, men den rammer udlodningen i stedet for hele årets urealiserede værdistigning. Først ved salget opgøres skatten af den kursgevinst, der indtil da har været udskudt. I virkeligheden vil skattebetalingernes størrelse ændre sig med afkast, tab og faktiske udlodninger.

Omkostningerne reducerer afkastet hvert år

Den højere fonds­omkostning i eksemplet rammer ikke kun det første indskud. Ved starten svarer 0,2 % til 40 kr. og 1,2 % til 240 kr.; i senere år beregnes omkostningen af den værdi, der da er investeret. Hver krone, der går til løbende omkostninger, kan heller ikke skabe afkast i de efterfølgende år. Derfor kan skatteudskydelsen have reel værdi, uden at den opvejer enhver forskel i pris.

For konkrete beviser afhænger regnestykket også af deres faktiske årlige omkostninger, udlodninger og skattemæssige status. Handelsomkostninger og valutaveksling kan især påvirke et kortere forløb eller hyppige køb. Eksemplet holder bruttoafkastet ens for at isolere virkningen af skat og omkostninger; forskellige investeringer kan i praksis have forskellige afkast og risici.

På aktiesparekontoen gælder en anden sammenligning

Regnestykket ovenfor gælder et frit depot. På en aktiesparekonto beskattes kontoens afkast årligt efter lagerprincippet med 17 %, sådan som Skattestyrelsens regler for aktiesparekontoen beskriver. Den årlige beskatning gælder både en ETF og et investeringsbevis, hvis det pågældende værdipapir må ligge på kontoen. Forskellen i skattetidspunkt mellem de to beviser forsvinder dermed i denne kontotype, men deres omkostninger kan fortsat være forskellige.

De tre slutværdier fra det frie depot kan derfor ikke overføres til en aktiesparekonto. For valget mellem ETF og investeringsforening i et frit depot er det især kombinationen af klassifikation, udlodning, omkostning og ejertid, der bestemmer både skatten undervejs og beløbet efter et salg.

Læs også:

• Aktiesparekonto eller depot? 17 procent kommer med årlig skat
• Venturegæld eller egenkapital? Afdrag kan være dyrere end udvanding
• Medarbejderaktier efter § 7 P: Fraflytning kan udløse skat under 100.000 kr.