Warrants eller kontant løn? § 7 P flytter både skat og risiko

Kontant løn giver penge ved udbetalingen og beskattes som løn. En warrant, der opfylder betingelserne i § 7 P, beskattes derimod som aktieindkomst, når aktierne sælges; efter § 28 beskattes fordelen som løn, når retten udnyttes eller sælges. Forskellen i beskatningstidspunkt fremgår af PwC's gennemgang af aktieløn. Den afgørende økonomiske forskel er, at lønnen er sikker, mens warrantens værdi afhænger af selskabets udvikling og et muligt salg.

En warrant giver ret, men ikke pligt, til at tegne nye aktier til en på forhånd aftalt kurs. Hvis aktierne ikke bliver mere værd end denne udnyttelseskurs, kan retten udløbe værdiløs. Stiger værdien, kan medarbejderen stadig skulle betale for aktierne, før der findes en køber til dem. En udskudt skat gør derfor ikke aktieløn til det samme som kontant løn.

Samme værdi ved aftalen, forskellige penge på kontoen

Antag som et rent regneeksempel, at en medarbejder vælger mellem 20.000 kr. i ekstra bruttoløn og 2.000 warrants, som ved aftalens indgåelse anslås til samlet 20.000 kr. Hver warrant giver ret til at tegne én aktie for 20 kr. Den anslåede værdi er alene et fælles udgangspunkt for sammenligningen: Medarbejderen får ikke 20.000 kr. udbetalt ved at modtage rettighederne, og vurderingen garanterer ingen senere salgssum.

Antag også, at aktien er 30 kr. værd ved udnyttelsen og senere kan sælges for 40 kr. Det koster 40.000 kr. at tegne alle aktierne. Et salg giver 80.000 kr., altså et overskud på 40.000 kr. før skat og før eventuelle handelsomkostninger. Hele regnestykket forudsætter, at rettighederne kan udnyttes, og at aktierne faktisk kan sælges til den antagne pris.

For den ekstra løn antages en samlet effektiv skat på 40 pct.; det er en regneforudsætning, ikke en generel dansk sats. For aktieindkomst bruges Skattestyrelsens satser for 2026: 27 pct. af de første 79.400 kr. og 42 pct. af indkomst derover. Eksemplet forudsætter en ugift medarbejder uden anden aktieindkomst i salgsåret, så hele den beregnede aktiegevinst ligger på den lavere sats.

Tre skatteforløb med de samme aktier og kurser

Kontant løn: De 20.000 kr. beskattes, når lønnen udbetales. Med den antagne skat på 40 pct. er der 12.000 kr. tilbage med det samme. Medarbejderen skal hverken skaffe penge til et aktiekøb eller vente på, at selskabet udvikler sig. Det er den sikre nettoværdi, som warrantforløbene skal måles imod.

Warrants under § 7 P: Medarbejderen betaler 40.000 kr. ved udnyttelsen og betaler ikke lønskat af værdistigningen på dette tidspunkt. Ved et senere salg for 80.000 kr. er aktiegevinsten i det forenklede eksempel 40.000 kr., svarende til salgssummen minus den betalte udnyttelseskurs. Skat på 27 pct. er 10.800 kr. Efter aktiekøbet og skatten er nettooverskuddet 29.200 kr. Indtil salget er de 40.000 kr. bundet i aktierne, mens nettobeløbet fra den fravalgte løn kunne have været til rådighed tidligere.

Warrants under § 28: Ved udnyttelsen er aktierne i eksemplet 60.000 kr. værd, mens medarbejderen betaler 40.000 kr. Forskellen på 20.000 kr. beskattes som løn; med eksemplets antagne sats giver det 8.000 kr. i skat. Når aktierne senere sælges for 80.000 kr., er stigningen fra værdien ved udnyttelsen yderligere 20.000 kr. i aktiegevinst og udløser 5.400 kr. i skat. Nettooverskuddet efter udnyttelseskurs og begge skatter bliver 26.600 kr. Hvis aktierne beholdes efter udnyttelsen, kan medarbejderen få brug for både de 40.000 kr. til købet og penge til lønskatten, før et salgsprovenu kommer ind.

De tre nettotal er resultatet af ét tænkt kursforløb og én antaget lønskat. De falder på forskellige tidspunkter: Den kontante løn er til rådighed straks, mens begge warrantforløb kræver et senere salg for at omsætte den beregnede gevinst til penge. Ændres salgsprisen eller skattesatsen for medarbejderen, ændres sammenligningen også.

Et værdiløst forløb og et tab efter aktiekøbet

Falder aktiens værdi i stedet til 15 kr., før rettighederne udnyttes, er det i eksemplet billigere at købe en aktie til markedsværdi end at bruge en warrant med en udnyttelseskurs på 20 kr. Medarbejderen kan lade rettighederne udløbe uden at betale for aktierne, hvis aftalen ikke pålægger andet. Den fravalgte bruttoløn på 20.000 kr. kommer dog ikke tilbage; med eksemplets skatteforudsætning svarer den til 12.000 kr. i mistet nettoløn.

Risikoen ændrer karakter, når warranten er udnyttet. Har medarbejderen betalt 40.000 kr. for aktierne, kan indskuddet gå tabt, hvis selskabet mister sin værdi. Efter § 28 bliver en allerede beskattet lønfordel ikke automatisk gjort til et løntab, fordi aktierne siden falder. Et aktietab behandles efter reglerne for aktieindkomst; Skattestyrelsens regler om aktietab skelner blandt andet mellem aktier, der er optaget til handel, og aktier, der ikke er. Et skattemæssigt fradrag er derfor ikke det samme som at få hele indskuddet tilbage.

En anslået værdi i et unoteret selskab er heller ikke en salgssum. Selv hvis virksomheden vokser, kan medarbejderen mangle en køber, mens penge allerede er brugt på udnyttelseskurs og eventuelt lønskat. Aftalens vilkår om optjening, udløb, fratræden og salgsmuligheder bestemmer, om medarbejderen får tid og adgang til at realisere en gevinst. De forhold kan vende sammenligningen, selv når den forventede aktiekurs ser attraktiv ud.

§ 7 P afhænger af aftalen og virksomheden

§ 7 P kræver, at aktierne eller rettighederne gives som vederlag i et ansættelsesforhold, og at ordningens betingelser og formkrav er opfyldt. Som udgangspunkt må aktielønnens værdi højst svare til 10 pct. af årslønnen. Grænsen kan være 20 pct. for en almen medarbejderordning, som opfylder kravene til, hvor bredt den tilbydes. Eksemplets anslåede warrantværdi på 20.000 kr. afgør derfor ikke alene, om en konkret tildeling kan omfattes.

For kvalificerende nye og mindre virksomheder gælder udvidede regler for aftaler indgået fra 1. juli 2026. Den tidligere grænse på 50 pct. af årslønnen er fjernet for denne ordning og erstattet af et krav om en skattepligtig årsløn på mindst 265.300 kr. i 2026, mens krav til virksomheden fortsat gælder. PwC's beskrivelse af de nye regler angiver både ikrafttræden og lønkravet. Aftaler fra før ikrafttrædelsen får ikke automatisk adgang til den nye ordning.

Navnet warrant bestemmer ikke beskatningen. Hvis § 7 P ikke kan anvendes, kan en købe- eller tegningsret efter omstændighederne høre under § 28, hvor fordelen lønbeskattes ved udnyttelse eller salg af retten. Er betingelserne for den ordning heller ikke opfyldt, kan § 16 medføre lønbeskatning allerede ved retserhvervelsen. Tidspunktet afhænger dermed af rettighedens faktiske vilkår, ikke af den betegnelse arbejdsgiveren bruger.

Fraflytning kan komme før et salg

Et planlagt ophør af dansk skattepligt kan fremrykke skatten. Skattestyrelsens vejledning om medarbejderaktier beskriver, at retserhvervede, uudnyttede købe- og tegningsretter kan udløse indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien ved fraflytning. I eksemplet ville en aktieværdi på 30 kr. og en udnyttelseskurs på 20 kr. give en beregnet forskel på 20.000 kr. for alle rettighederne, selv om medarbejderen endnu ikke havde solgt noget.

Er rettighederne allerede udnyttet til aktier under § 7 P, kan fraflytterbeskatning i stedet ramme aktiebeholdningen. Reglerne kan gælde, selv om kursværdien ligger under den almindelige grænse på 100.000 kr.; der kan være mulighed for henstand med betalingen. Fraflytning føjer dermed endnu et muligt skattetidspunkt til regnestykket. For medarbejderen er den økonomiske kerne stadig, om en senere salgssum kan dække den opgivne nettoløn, udnyttelseskursen, skatten og tiden uden adgang til pengene.

Læs også:

• RAG eller finjustering? Fejlvalget gør virksomhedens viden forældet
• Kraken eller Coinbase? Ordretypen flytter kryptogebyret
• Docker eller Podman: Rootless-sikkerhed har en målbar pris