Tech-ETF eller enkeltaktier? 143 selskaber kan stadig være koncentreret

En tech-ETF mindsker afhængigheden af ét selskab, men mange beholdninger er ingen garanti for, at pengene er jævnt fordelt. I MSCI's faktaark for december 2025 havde World Information Technology-indekset 143 selskaber, mens NVIDIA, Apple og Microsoft tilsammen udgjorde 53,36 pct. af vægten. Det er et konkret eksempel på koncentration i et teknologiindeks, selv når listen over selskaber er lang.

For en dansk investor er valget derfor et spørgsmål om, hvilken risiko der skal reduceres. Få enkeltaktier giver direkte kontrol over hvert selskab og dets vægt, men også stor følsomhed over for selskabsspecifikke skuffelser. En sektorfond spreder den risiko på flere virksomheder, mens en bred global fond desuden fordeler investeringen på andre brancher. Løbende omkostninger og beskatning kan gøre to løsninger med lignende aktieindhold forskellige efter skat.

Antal beholdninger skjuler de største vægte

Vægten af de største selskaber fortæller mere om koncentration end antallet af navne alene. De øvrige selskaber i et indeks kan være talrige uden at få samme indflydelse på afkastet. Et fald i et dominerende selskab slår hårdere igennem end et tilsvarende fald i en lille position, selv om begge tæller som én beholdning.

Et tænkt regnestykke gør forskellen tydelig: Hvis en portefølje har fire lige store enkeltaktier, udgør hver aktie en fjerdedel. Falder én af dem til det halve, mister den samlede portefølje en ottendedel af sin værdi, forudsat at de andre aktier står stille. Et mindre selskab i en ETF med lav vægt ville have langt mindre direkte virkning. Til gengæld kan flere af fondens store selskaber falde samtidig, hvis samme forhold rammer hele sektoren.

Overlap mellem egne aktier og en fond øger også koncentrationen. En stor direkte post i NVIDIA oven i en teknologifond, hvor NVIDIA allerede vejer tungt, samler mere risiko om selskabet, end nogen af beholdningslisterne viser hver for sig. Den samlede eksponering afhænger af, hvor meget af formuen der ligger i fonden, og hvor stor fondens position er. En ETF kan således være en bekvem måde at købe mange aktier på uden nødvendigvis at være en effektiv modvægt til aktier, man allerede ejer.

Udsving viser en anden forskel mellem fondene

En bred global fond giver eksponering mod flere sektorer, men også her afhænger resultatet af vægtene. I TradeDesks globale ETF-oversigt fra september 2026 står iShares Core MSCI World UCITS ETF med ÅOP på 0,20 pct. og målt volatilitet på 12,8 pct. Fondens profil giver et sammenligningspunkt for den investor, der vil eje teknologi som en del af et bredere aktiemarked.

TradeDesks teknologioversigt fra samme måned angiver ÅOP og målt volatilitet til henholdsvis 0,25 og 27,3 pct. for Xtrackers MSCI World Information Technology UCITS ETF, 0,30 og 22,1 pct. for iShares NASDAQ 100 UCITS ETF samt 0,35 og 50,0 pct. for VanEck Semiconductor UCITS ETF. Den angivne volatilitet beskriver historiske kursudsving over det seneste år, ikke fremtidige tab. Fondene dækker forskellige markeder, så forskellene kan ikke tilskrives deres antal beholdninger alene.

Nasdaq-fonden omfatter også virksomheder uden for informationsteknologi; Xtrackers-fonden er rettet mod teknologisektoren, og VanEcks fond mod halvledere. En snæver temafond kan derfor svinge kraftigere end en bredere sektorfond, selv om begge rummer mange aktier. Samtidig siger et enkelt volatilitetsmål ikke, om et selskab kan miste sin konkurrencefordel eller blive ramt af en varig ændring i sin forretning. Den risiko mærkes tydeligst, når man ejer få enkeltaktier.

ÅOP er kun en del af prisen

En ETF's ÅOP betales løbende gennem fondens værdi. Den er forholdsvis let at sammenligne på tværs af fonde, men forskelle i indeks, koncentration og risiko kan være langt vigtigere end en lille forskel i procentpoint. En fond med lav ÅOP kan forstærke en eksponering, investoren allerede har. Omvendt giver en bred fond ikke nødvendigvis den målrettede teknologieksponering, som en investor ønsker.

Enkeltaktier har ingen fonds-ÅOP, men hvert køb og salg kan udløse kurtage, valutaveksling og forskel mellem købs- og salgskurs. Skal mange positioner opbygges med små beløb, kan handelsomkostningerne fylde mere end den årlige fondsudgift ville have gjort. En investor, der køber få aktier og beholder dem længe, kan betale mindre løbende, men påtager sig til gengæld større afhængighed af netop de selskabers udvikling. Pris og spredning skal derfor ses sammen.

Skatten afhænger af værdipapir og konto

På et almindeligt depot beskattes gevinst på børsnoterede enkeltaktier som hovedregel, når aktierne sælges, mens udbytte beskattes ved udbetaling. Skattestyrelsens regler for aktier beskriver både salgsbeskatning og betingelserne for at modregne tab. En urealiseret gevinst kan dermed blive stående uden løbende skat af kursstigningen på et almindeligt depot. Fordelen ved at udskyde skatten skal dog holdes op mod risikoen ved en stor position i ét selskab.

For beviser i investeringsselskaber gælder i stedet lagerprincippet: Også en kursstigning uden salg indgår i årets skatteopgørelse. Skattestyrelsens oversigt over investeringsbeviser skelner mellem aktiebaserede investeringsselskaber, hvor gevinst og tab er aktieindkomst, og andre kategorier med andre regler. Den konkrete fonds skattemæssige klassifikation betyder derfor mere end betegnelsen ETF. Lagerbeskatning kan kræve penge til skatten, selv om investoren ikke har solgt fondsbeviser.

Kontotypen betyder også noget. Sammenligningen mellem realisationsbeskattede aktier og lagerbeskattede fondsbeviser gælder især et almindeligt depot; på en aktiesparekonto følger investeringerne kontoens egne regler. En dansk investeringsforening kan desuden have en anden skattemæssig behandling end en ETF organiseret som investeringsselskab. Fondens juridiske type og den valgte konto er dermed lige så relevante for resultatet efter skat som fondens oplyste ÅOP.

Hvilken risiko passer til valget?

Vil man reducere risikoen ved et enkelt selskab og samtidig satse tydeligt på teknologi, kan en sektor-ETF være et mere spredt valg end en håndfuld egne teknologiaktier. Den fastholder dog sektorens fælles risiko og kan være tung i få store selskaber. En bred global fond fordeler pengene på flere brancher, mens en halvlederfond samler dem om et smallere område. Egne aktier giver mest kontrol over selskabernes vægte, men kræver også, at investoren selv bærer følgerne af hvert selskabs udvikling.

Læs også:

• RAG eller finjustering? Fejlvalget gør virksomhedens viden forældet
• WCAG-test: En automatisk scanner kan ikke godkende dit website alene
• PostgreSQL eller MySQL: Belastningen afgør, hvilken der er hurtigst