Aktiesparekonto eller depot? 17 procent kommer med årlig skat

Ifølge Skattestyrelsens regler for aktiesparekontoen beskattes afkastet årligt med 17 procent, og indskudsloftet er 174.200 kr. i 2026. Kontoen er derfor ofte et godt udgangspunkt, hvis dine værdipapirer må ligge der, og du kan skaffe penge til skatten uden et uønsket salg. Skatten skal betales, selv om du beholder investeringerne.

I et almindeligt depot kan skatten på kursgevinster fra almindelige aktier udskydes, til aktierne sælges. Til gengæld viser Skattestyrelsens satser for aktieindkomst, at en enlig i 2026 betaler 27 procent af de første 79.400 kr. i samlet aktieindkomst og 42 procent af resten. Depotet rummer også investeringer, der ikke må ligge på aktiesparekontoen, og den del af beløbet, der ikke kan indskydes dér.

Skattesatsen er kun halvdelen af forskellen

Aktiesparekontoen opgør værdien ved årets udgang. En kursstigning indgår derfor i årets skattepligtige afkast, uanset om du sælger. Pengeinstituttet beregner skatten og hæver den på kontoen. Hvis beløbet skaffes ved at sælge værdipapirer, er der færre penge investeret i de følgende år.

For almindelige aktier i et frit depot beskriver Skattestyrelsens juridiske vejledning realisationsprincippet: Kursgevinsten beskattes i salgsåret, mens udbytte beskattes løbende. En aktie uden udbytte kan dermed lade hele den endnu ubeskattede kursstigning forblive investeret. Fordelen ved udsættelsen vokser med tiden, men den endelige skattesats kan blive højere, især hvis en stor gevinst realiseres på én gang.

Beskatningen i depotet afhænger også af værdipapiret. Aktier og beviser i investeringsselskaber lagerbeskattes som udgangspunkt, selv om de ligger i et almindeligt depot. Vælger du eksempelvis en aktiebaseret ETF med den klassifikation, får du ikke samme mulighed for at udskyde skatten som med en realisationsbeskattet enkeltaktie. Derfor kan to investeringer i samme depot give vidt forskellige svar på, hvilken konto der er mest attraktiv.

Samme afkast på tre startbeløb

Et betinget regneeksempel gør afvejningen konkret. Antag en enlig investor uden anden aktieindkomst, en aktie uden udbytte og et afkast på 7 procent om året i ti år. Hele beholdningen sælges til sidst. Eksemplet ser bort fra handelsomkostninger og holder 2026-satserne og progressionsgrænsen uændrede gennem hele perioden. Det er en regneforudsætning, ikke en prognose for afkast eller fremtidige skatteregler.

På aktiesparekontoen betales hvert års skat af årets stigning fra kontoen, hvorefter resten forbliver investeret. I depotet geninvesteres hele kursstigningen frem til salget; først da betales skat af gevinsten. Beregningen bruger samme afkast før skat i begge forløb og runder slutbeløbene til hele kroner.

• 50.000 kr.: Aktiesparekontoen ender på cirka 87.950 kr. efter årlig skat. Depotet ender på cirka 85.301 kr. efter skat ved salget. I det første år kræver aktiesparekontoen 595 kr. i skat, hvis afkastet følger antagelsen.
• 174.200 kr.: En ny aktiesparekonto, der fyldes til loftet, ender på cirka 306.419 kr. Samme startbeløb i depotet ender på cirka 283.827 kr. efter skat ved salget. Skatten på aktiesparekontoen er cirka 2.073 kr. i det første år.
• 500.000 kr.: Med 174.200 kr. på aktiesparekontoen og 325.800 kr. i depotet bliver det samlede slutbeløb cirka 826.886 kr. Placeres hele startbeløbet i depotet, bliver slutbeløbet cirka 792.384 kr. Begge forløb forudsætter, at depotets aktier sælges i samme år.

Forskellen i det sidste eksempel skyldes både den lavere skat på aktiesparekontoen og måden, depotets gevinst beskattes på ved et samlet salg. Hvis aktier i depotet sælges over flere indkomstår, kan mere af gevinsten falde under den lave sats. Modtager investoren allerede udbytte eller sælger andre aktier med gevinst i salgsåret, bliver der omvendt mindre plads under progressionsgrænsen. Tallene viser således udfaldet af én klart afgrænset salgsplan.

Den årlige skat kræver likviditet

En kursgevinst giver ikke i sig selv kontanter til at betale skat. Er aktiesparekontoen fuldt investeret, skal betalingen dækkes af en eksisterende kontantbeholdning, nye penge eller salg af en del af investeringerne. Den lavere sats er stadig værdifuld, men en investor, der ikke har frie penge ved opkrævningen, kan blive nødt til at sælge på et tidspunkt, vedkommende ellers ville have undgået.

Der må indbetales særskilt til betaling af skatten, selv når indbetalingen bringer kontoen over det almindelige indskudsloft. Pengene skal indbetales i det kalenderår, hvor skatten forfalder. Regneeksemplet ovenfor lader i stedet skatten reducere den investerede beholdning hvert år. Betales den med nye penge udefra, bliver selve kontoværdien højere, men de ekstra indbetalinger skal regnes med, før resultatet kan sammenlignes med depotet.

Loftet begrænser indskud, ikke afkastet på en konto, der allerede er fyldt. En værdistigning over loftet kræver derfor ikke salg. For en eksisterende konto afhænger pladsen til nye indskud i 2026 af værdien ved udgangen af 2025 og årets hævninger og indskud. Det gør det misvisende blot at trække den aktuelle kursværdi fra loftet og kalde forskellen ledig plads.

Værdipapirer og omkostninger ændrer valget

Aktiesparekontoen kan blandt andet rumme aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet samt bestemte aktiebaserede investeringsbeviser. Den kan også rumme aktiebaserede investeringsselskaber, som har registreret sig hos Skattestyrelsen og opfylder betingelserne. Et almindeligt depot er den relevante mulighed, når et ønsket værdipapir ikke må ligge på aktiesparekontoen, eller når der ikke er plads til et nyt indskud.

For en lagerbeskattet ETF, som må ligge på aktiesparekontoen, bliver den lave sats særlig væsentlig: Et almindeligt depot giver ikke udsættelse af skatten på kursstigningen. For en realisationsbeskattet enkeltaktie uden udbytte er valget tættere knyttet til tidshorisont og planlagt salg. Begge konti kan bruges samtidig, så et beløb over loftet ikke tvinger hele investeringen ind i depotet.

Kontoomkostninger kan flytte resultatet ved mindre beløb. Forbrugerrådet Tænk beskriver forskelle i udbydernes priser og peger på, at en flytning kan være dyr. Regneeksemplet isolerer skatten; kurtage, valutaveksling og eventuelle depotgebyrer kan derfor ændre forskellen mellem konkrete udbydere og værdipapirer.

Et tab kan gøre lukning dyrere

Et negativt afkast på aktiesparekontoen giver en negativ skat, som fremføres til modregning i skat af senere positive afkast på samme konto. Lukkes kontoen, mens der stadig er uudnyttet negativ skat, går muligheden tabt. Et tab på kontoen kan derfor have værdi, selv om det ikke giver en kontant skatteudbetaling i tabsåret.

Ved et bankskifte kan en aftalt overførsel til en fortsættende aktiesparekonto bevare den negative skat uden at udløse beskatning. For en investor med et fremført tab er forskellen mellem overførsel og lukning en del af kontovalget: Et skifte af udbyder behøver ikke også at betyde, at tabets skattemæssige værdi opgives.

Læs også:

• RAG eller finjustering? Fejlvalget gør virksomhedens viden forældet
• PostgreSQL eller MySQL: Belastningen afgør, hvilken der er hurtigst
• ChatGPT, Claude eller Gemini til 20 dollar? Pakken afgør valget