Medarbejderaktier efter § 7 P: Fraflytning kan udløse skat under 100.000 kr.

Medarbejderaktier efter § 7 P beskattes normalt som aktieindkomst, når aktierne sælges. Ophører den danske skattepligt, kan fraflytterbeskatning dog ramme hele aktiebeholdningen, hvis den indeholder § 7 P-aktier, selv når kursværdien er under 100.000 kr. Det fremgår af Skattestyrelsens vejledning om aktieløn, som også beskriver muligheden for henstand med betalingen.

For medarbejderen afhænger skatten derfor både af aftalens vilkår, tidspunktet for et salg og en eventuel fraflytning. For arbejdsgiveren kommer indberetningen oveni: Selv når lønbeskatningen bortfalder under § 7 P, skal tildelte aktier og aktier erhvervet ved udnyttelse af rettigheder registreres korrekt. En uudnyttet ret skal ved fraflytning vurderes særskilt fra aktier, medarbejderen allerede ejer.

Hvilken aftale og beløbsgrænse gælder?

Betegnelsen medarbejderaktier eller warrants afgør ikke i sig selv beskatningen. Den juridiske vejledning om § 7 P kræver blandt andet en aftale mellem arbejdsgiverselskabet og medarbejderen om at anvende ordningen. Vederlaget skal gives som led i ansættelsen og vedrøre aktier i arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab. Købe- og tegningsretter må ikke overdrages, og selskabet skal markere aftaler om sådanne rettigheder i indkomstregisteret.

Den almindelige værdigrænse er 10 pct. af årslønnen. Den kan være 20 pct., når adgangen til samme type medarbejderaktier er åben for mindst 80 pct. af de ansatte. For nye, mindre virksomheder fandtes desuden en særlig grænse på 50 pct.; den er fortsat relevant for aftaler indgået under de tidligere regler. Årsløn, værdi og virksomhedens opfyldelse af betingelserne skal vurderes på aftaletidspunktet, ikke ud fra en senere mulig salgspris.

En bekendtgørelse om ikrafttræden satte udvidelsen for nye, mindre virksomheder i kraft den 1. juli 2026. Den ændrede ligningslov erstatter 50-procentsgrænsen med et krav om en årligt reguleret grundløn for aftaler indgået efter ikrafttrædelsen; den udvider også virksomhedskriterierne til højst 150 ansatte, højst 200 mio. kr. i omsætning eller balancesum og under 10 års aktivitet på markedet. De almindelige grænser på 10 og 20 pct. består. En ældre aftale bliver ikke automatisk omfattet af den udvidede ordning.

To tidslinjer fra tildeling til salg

Den afgørende forskel mellem § 7 P og § 28 er, om fordelen ved at modtage eller udnytte aktielønnen beskattes som løn. Det betyder også noget for likviditeten: Efter § 28 kan der opstå lønskat ved udnyttelse af en ret, mens medarbejderen stadig ejer aktierne og endnu ikke har fået et salgsprovenu. For warrants kan valget mellem warrants og løn derfor ændre både skattetidspunkt og økonomisk risiko.

§ 7 P: Beskatning af aktierne ved salg

1. Tildeling: Medarbejderen får aktier eller en købe- eller tegningsret under en aftale, der opfylder § 7 P. Selve tildelingen udløser normalt ingen lønbeskatning.
2. Udnyttelse: Bruges en ret til at erhverve aktier, udløser udnyttelsen normalt heller ingen lønbeskatning. Aktiernes anskaffelsessum er som udgangspunkt udnyttelseskursen plus en eventuel betaling for retten.
3. Salg: Gevinst eller tab behandles efter reglerne for aktieindkomst. Ved en vederlagsfri direkte tildeling er anskaffelsessummen som udgangspunkt nul; har medarbejderen betalt for aktierne, indgår betalingen i opgørelsen.

Har medarbejderen andre aktier i samme selskab, opgøres gevinst og tab som hovedregel efter gennemsnitsmetoden for den samlede beholdning. Et salg af enkelte medarbejderaktier kan derfor ikke nødvendigvis beregnes ved kun at trække købsprisen for netop disse aktier fra salgssummen.

§ 28: Løn ved udnyttelse eller salg af retten

1. Tildeling: Bestemmelsen omfatter købe- og tegningsretter. Beskatningen udskydes normalt, mens medarbejderen beholder den uudnyttede ret.
2. Udnyttelse eller salg af retten: Ved udnyttelse beskattes forskellen mellem aktiens handelsværdi og udnyttelseskursen, efter fradrag af eventuel betaling for retten, som lønindkomst. Sælges retten i stedet, beskattes salgsbeløbet efter fradrag af en eventuel betaling for retten som lønindkomst.
3. Senere salg af aktierne: Værdiændringen fra udnyttelsen til aktiesalget behandles som aktieindkomst. Den værdi, der allerede indgik i lønbeskatningen ved udnyttelsen, skal dermed indgå i aktiernes skattemæssige anskaffelsessum.

Hvad skal arbejdsgiveren indberette?

Udskudt beskatning betyder ikke udskudt indberetning. Skattestyrelsens vejledning til arbejdsgivere angiver, at indberetning af aktieløn efter blandt andet § 7 P og § 28 skal omfatte medarbejderen, aktiens identitet, antallet, anskaffelsesdatoen og købsprisen. Oplysningerne danner grundlag for at opgøre gevinst eller tab, når aktierne senere sælges.

• Identificér medarbejderen og de aktier, vedkommende faktisk erhverver; en aftale om en ret og en erhvervet aktie er forskellige hændelser.
• Afstem antallet af aktier og anskaffelsestidspunktet med tildelingen eller udnyttelsen af rettigheden.
• Registrér medarbejderens anskaffelsessum efter den relevante ordning. Ved § 28 skal den allerede lønbeskattede fordel indgå i grundlaget for et senere aktiesalg.
• Afstem indberetningen af en § 28-lønfordel ved udnyttelse eller salg af retten med oplysningerne om eventuelt erhvervede aktier.

Medarbejderen kan se arbejdsgiverens oplysninger i TastSelv og bør holde dem op mod aftalen, betalingerne og egne optegnelser. Ligger aktierne i et udenlandsk depot eller handles de på en udenlandsk platform, modtager Skattestyrelsen som udgangspunkt ikke automatisk oplysninger om salget. Manglende salgsoplysninger ophæver ikke pligten til selv at oplyse en skattepligtig gevinst eller et tab.

Fraflytningskontrol: Ejede aktier og uudnyttede rettigheder

Først skal det fastslås, om den danske skattepligt og beskatningsret faktisk ophører. For aktier, som medarbejderen allerede har erhvervet under § 7 P, kan gevinst eller tab blive behandlet som realiseret ved fraflytningen. Den særlige regel kan omfatte hele aktiebeholdningen, selv om dens samlede kursværdi ligger under den almindelige værdigrænse. Skatten beregnes af en opgjort gevinst, ikke af beholdningens fulde kursværdi.

Retserhvervede købe- eller tegningsretter, som endnu ikke er udnyttet eller solgt, følger en anden vej. Når dansk skattepligt ophører, kan værdien af rettighederne blive beskattet som personlig indkomst med arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelsen tager udgangspunkt i forskellen mellem aktiernes handelsværdi og udnyttelseskursen på fraflytningstidspunktet. Det er derfor væsentligt at skelne mellem en optjent ret, en endnu ikke optjent ret og en aktie, der allerede er erhvervet.

Der kan søges henstand med betalingen af fraflytterskat på aktier, men henstand ændrer ikke selve opgørelsen ved fraflytningen. Ved en konkret aftale eller planlagt flytning bør selskab og medarbejder få skatterådgivning om aftalens ordning, retserhvervelse, værdiansættelse, indberetninger og den samlede aktiebeholdning.

Læs også:

• Warrants eller kontant løn? § 7 P flytter både skat og risiko
• EU Code Week åbner for alle – en aktivitet kan være nok til at deltage
• Aktiesparekonto eller depot? 17 procent kommer med årlig skat