Kun seks af 22 AI-projekter kom i drift – forskere kræver en rammelov

Kun seks af 22 afsluttede danske AI-signaturprojekter kom i drift, fremgår det af Københavns Universitets præsentation den 21. oktober 2026 af et nyt juridisk studie. Her siger juraforskeren Aysel Küçüksu, at »Der er behov for politiske spilleregler« for myndighedernes brug af teknologien.

Samme dag beskrev avisen.nu, hvordan Küçüksu og professor Henrik Palmer Olsen kræver en dansk rammelov for offentlig AI. Den skal afklare, hvornår myndigheder må bruge AI i sager med personoplysninger, og hvilke krav der gælder til gennemsigtighed, proportionalitet og beskyttelse af borgerne. Forslaget udspringer af en juridisk analyse; projekternes manglende idriftsættelse havde også andre årsager.

Opgørelsen gælder afsluttede signaturprojekter

Signaturprojekterne var forsøg på at bruge AI til offentlige opgaver. Opgørelsen omfatter den del af forsøgene, der var afsluttet, da resultaterne blev samlet. Den siger derfor noget konkret om overgangen fra forsøg til drift i denne projektgruppe, men giver ikke en succesrate for al offentlig AI i Danmark.

At et projekt ikke kom i drift, fortæller heller ikke i sig selv, hvorfor det standsede. Et system kan mangle et tilstrækkeligt retsgrundlag, selv om det teknisk fungerer. Omvendt kan en myndighed have afklaret juraen uden at have data eller en løsning, der er pålidelig nok til opgaven. Den forskel er afgørende, når projektresultaterne bruges som argument for en ny lov.

Data og fejl standsede også konkrete systemer

I forskningsartiklen i Politica står, at 16 af de 22 afsluttede signaturprojekter ikke kom i drift, og at datarelaterede udfordringer blev nævnt hyppigere end juridiske fortolkningsspørgsmål; artiklen beskriver desuden NHpraksis, Horsens Kommunes AI-system til kontrolsager og Hurtigere visitering af rengøringshjælp som eksempler på henholdsvis for høje omkostninger, for høj fejlrate og utilstrækkelige data. De konkrete eksempler viser forskellige grænser for, hvad lovgivning kan løse.

NHpraksis blev lukket, fordi omkostningerne ikke stod mål med den begrænsede anvendelse. Systemet i Horsens gav for mange fejl til den opgave, det skulle udføre. Forsøget med visitering af rengøringshjælp manglede et tilstrækkeligt datagrundlag. Ingen af de problemer forsvinder, blot fordi myndighederne får en klarere hjemmel til at bruge AI.

De projekter, der nåede i drift, var generelt mindre juridisk komplekse. De behandlede typisk færre følsomme personoplysninger og havde sjældnere direkte betydning for borgernes rettigheder. Det gør den enkelte anvendelse vigtigere end betegnelsen AI: Administrativ støtte og teknologi, der påvirker vurderingen af en borgers sag, stiller forskellige krav til både data, kontrol og retsgrundlag.

Hvorfor hjemlen bliver usikker i borgersager

Den juridiske vanskelighed opstår især, når en myndighed vil bruge personoplysninger i AI-understøttet sagsbehandling. Myndigheden kan allerede have hjemmel til at behandle oplysningerne som led i sin opgave. Det er alligevel ikke nødvendigvis klart, om det samme grundlag er tilstrækkeligt, når oplysningerne behandles i et AI-system med betydning for sagsforløbet.

Databeskyttelsesregler, dansk sektorlovgivning og kravene til offentlig sagsbehandling skal virke sammen i den konkrete anvendelse. Hvis en regel beskriver myndighedens opgave, men ikke tager stilling til den nye behandlingsform, kan spørgsmålet om lovhjemmel blive stående, selv efter at systemet er udviklet. Uklarheden får dermed en praktisk virkning før idriftsættelsen: Myndigheden må afgøre, om den lovligt kan tage løsningen i brug og samtidig sikre borgerens rettigheder.

Beslutningsstøtte og en fuldautomatisk afgørelse rejser heller ikke samme spørgsmål. Selv hvor et menneske formelt træffer afgørelsen, kan et systems anbefaling få stor betydning for udfaldet. Reglerne må derfor tage højde for AI-systemets faktiske rolle i sagen, herunder om medarbejderen kan vurdere grundlaget selvstændigt og forklare afgørelsen for borgeren.

Tre lovmodeller giver forskellige svar

Den hidtidige danske tilgang har i høj grad været at lave særregler til konkrete anvendelser. En sådan regel kan passe præcist til den pågældende myndigheds opgave. Prisen er, at et nyt system eller en anden opgave kan kræve endnu et lovarbejde, før teknologien kan bruges. Forskerne peger på lovarbejde om AI som støtte ved behandling af ansøgninger om handicaptillæg til SU som et eksempel på denne tilgang.

En anden mulighed er at ændre reglerne område for område. Sektorlovgivning kan indrettes efter forskellene mellem eksempelvis uddannelse, beskæftigelse og sundhed. Til gengæld kan hjemlen blive forskellig, når samme type system skal bruges på tværs af myndigheder eller opgaver. Hvis reglerne overlapper, men kun giver adgang til AI på det ene område, opstår den hjemmelsasymmetri, som forskerne advarer imod.

En rammelov vil i stedet fastlægge fælles principper på tværs af forvaltningen og give plads til mere præcise regler for bestemte områder. Det kan ske ved at ændre forvaltningsloven eller ved at vedtage en selvstændig lov om offentlig AI. Forskerne foretrækker en ny hovedlov, som kan samle de generelle betingelser og suppleres med regler til konkrete anvendelser. Myndighederne skal stadig vurdere, om hvert system er egnet til den opgave, det skal løse.

Rammeloven skal også sætte grænser

Forslaget handler ikke kun om at give myndigheder adgang til teknologien. En fælles lov skal også afgrænse, hvor AI ikke bør bruges, og stille særlige krav, hvor anvendelsen er tilladt, men kan påvirke borgernes rettigheder. Gennemsigtighed og proportionalitet får her et konkret formål: Borgeren skal kunne forstå teknologiens rolle, og brugen af personoplysninger skal stå i forhold til opgaven.

Erfaringerne fra Norge og Finland indgår i forskernes analyse, men en dansk ramme skal passe til de spørgsmål, der opstår i dansk sagsbehandling. Den politiske beslutning bliver, hvilke fælles betingelser myndighederne skal arbejde under, og hvor der kræves særskilte garantier. For borgeren får den beslutning betydning, når et AI-system bruges til at forme grundlaget for en offentlig afgørelse.

Læs også:

• Reclaim eller Motion? Projektstyring kan gøre den dyre kalender billigst
• Anthropic lukker seks kontrollører ind – men bestemmer, hvad der skjules
• Test AI-agenter før drift: Et godt svar kan skjule forkert værktøjsvalg