Cursor eller GitHub Copilot: pris og bugfix-data

Cursor har det stærkeste dokumenterede resultat af de to ved fejlrettelser: I et opgaveopdelt studie af agenters pull requests blev 80,4 % af Cursors forslag til fejlrettelser flettet ind, og den direkte sammenligning med GitHub Copilot gav Cursor en lille statistisk fordel. Det er et relevant signal for udviklere, der ofte arbejder med bugs, men ikke en måling af, hvilket abonnement der giver bedst kode.

Den laveste betalte startpris tilhører Cursor: Cursors prisoversigt angiver Plus til 8 dollar om måneden og Premium til 30 dollar. GitHubs prisoversigt angiver Copilot Pro til 10 dollar og Pro+ til 39 dollar om måneden. Plus giver imidlertid ikke adgang til tredjepartsmodeller, og studiet knytter ikke sine resultater til de abonnementer, der sælges nu. Derfor kan hverken startpris eller acceptprocent afgøre valget alene.

Hvad får du for startprisen?

Cursor Plus omfatter en ugentlig pulje til Cursors egne modeller. Når puljen er brugt, kan brugeren vente på næste fornyelse eller betale for yderligere forbrug med forudbetalt kredit. Premium har en større inkluderet pulje og åbner for tredjepartsmodeller, men brugen af dem betales til modellens API-listepris fra første anmodning. Premium-prisen er altså adgang til valget, ikke en inkluderet pulje til eksempelvis Claude, GPT og Gemini.

Copilot Pro har i stedet en månedlig pulje af GitHub AI Credits til blandt andet chat, agentarbejde og kodegennemgang. GitHub skelner mellem basiskreditter og en variabel ekstra tildeling, som kan ændre sig. Kodefuldførelse og forslag til næste redigering bruger ikke disse kreditter på de betalte planer. For en udvikler, der primært bruger korte forslag under skrivning, har den skelnen større betydning end for en, der lader en agent arbejde længe på tværs af filer.

Begge produkter har også gratis planer med begrænset brug. Sammenligningen mellem Plus og Pro handler derfor om den billigste betalte adgang, ikke om den billigste måde overhovedet at prøve en kodeassistent på. De officielle listepriser står i dollar; et dansk abonnements faktiske betaling kan afhænge af fakturering og afgifter.

Modeladgang gør planerne forskellige

Cursor Plus begrænser modelvalget, mens GitHub Copilot Pro giver adgang til et udvalg af modeller.

Det væsentligste skel ved de betalte indgangsplaner er modelvalget. Cursor Plus bruger Cursors egne modeller og giver hverken adgang til tredjepartsmodeller eller egne API-nøgler. Premium åbner for tredjepartsmodeller mod særskilt forbrugsbetaling. Det betyder, at en udvikler ikke kan bruge Plus-prisen som mål for, hvad et Cursor-abonnement med frit valg mellem modeludbydere koster.

GitHubs planbeskrivelse giver Copilot Pro adgang til et udvalg af modeller og en månedlig kreditpulje; Pro+ har en større pulje. Det konkrete modeludvalg kan variere mellem Copilots funktioner. For den, der skifter model efter opgave, er Pro derfor en anden slags indgangsplan end Cursor Plus, selv om de to ligger tæt i abonnementspris.

En mere meningsfuld prissammenligning tager udgangspunkt i arbejdet. Hvis Cursors egne modeller dækker behovet, kan Plus være den billigere betalte løsning. Hvis en bestemt tredjepartsmodel er nødvendig, skal Cursor Premium og modellens løbende forbrug regnes med. Copilots kreditforbrug afhænger tilsvarende af valgt model og opgavens omfang. Ingen af listepriserne er i sig selv en pris pr. løst fejlrettelse.

Hvad viste fejlrettelserne?

Cursors fejlrettelser blev oftere flettet ind end GitHub Copilots i studiets direkte sammenligning.

Den direkte sammenligning inden for kategorien fejlrettelser gav Cursor en lille fordel over GitHub Copilot, også efter studiets korrektion for mange statistiske sammenligninger. Det er mere oplysende end blot at rangordne alle pull requests samlet, fordi opgavetypen i det mindste holdes fast. Forslagene var dog ikke svar på de samme fejl i de samme projekter.

Datagrundlaget bestod af 7.156 lukkede pull requests fra fem kodeagenter i offentlige GitHub-projekter med mindst 100 stjerner og en tilladende licens. Hver medtaget pull request havde fået en anmeldelse eller kommentar fra en anden end opretteren. Accept betød, at ændringen faktisk var flettet ind i projektet; et forslag, der blot fik positiv omtale, talte ikke som accepteret.

Cursors andel ved fejlrettelser skal også ses i forhold til de andre agenter. OpenAI Codex nåede 83,0 % i samme opgavekategori. Cursor havde dermed en dokumenteret fordel i den direkte sammenligning med Copilot, men var ikke øverst på denne måling blandt alle de undersøgte agenter. Kategorien samler desuden forskellige fejl, projekter og krav til den endelige ændring.

Hvorfor er de samlede procenter mindre sikre?

I den observationsperiode, som alle agenterne havde til fælles, blev 74,4 % af Cursors pull requests flettet ind mod 68,0 % af GitHub Copilots. For hele det filtrerede Cursor-udvalg var tallet 74,5 %. Forskellen mellem de to Cursor-tal skyldes tidsudsnittet; den fælles periode gør tidsrammen mere ens, men udligner ikke forskelle mellem opgaverne.

Fejlrettelser udgjorde 41,6 % af Copilots pull requests og 25,1 % af Cursors. Opgaveblandingen betyder noget, fordi dokumentationsændringer generelt blev accepteret oftere end nye funktioner i datasættet. En agent, der får flere ændringer af én type, kan derfor få en anden samlet acceptprocent, selv om dens resultat på en bestemt opgavetype ligner konkurrentens.

En samlet procent skjuler også, hvor mange forslag der ligger bag den. Det filtrerede udvalg rummede 569 pull requests fra Cursor og 2.194 fra GitHub Copilot, fordelt over forskellige aktive perioder. Tallene beskriver, hvad der skete med disse indsendte ændringer, ikke hvor mange opgaver hver agent kunne løse, hvor lang tid arbejdet tog, eller hvad brugeren betalte for det.

Hvad måler en flettet pull request?

En sammenfletning er en reel projektbeslutning, men den er ikke en kvalitetskarakter for koden. En ændring kan blive accepteret og senere kræve reparation; en afvisning kan skyldes ændrede krav eller lokale arbejdsgange. Målet siger heller ikke, om udvikleren sparede tid på at formulere opgaven, gennemgå forslaget og rette det til.

Studiet er observationelt. Agenterne fik ikke identiske opgaver under identiske betingelser, og analysen isolerer ikke virkningen af modelversion, brugerens erfaring eller projektets egne regler. Flere pull requests kan komme fra samme projekt, uden at den statistiske test fuldt ud modellerer projektets tilbøjelighed til at acceptere ændringer. Derfor kan den målte forskel ikke uden videre tilskrives selve produktet.

Pull requests i datagrundlaget stammer fra en tidligere periode end de beskrevne planvilkår. Det er især vigtigt for Cursor Plus: Dets nuværende modeladgang kan ikke kobles direkte til de historiske pull requests. Resultatet er brugbart som tegn på, at opgavetypen påvirker udfaldet, mens kodekvalitet over tid også kræver oplysninger om blandt andet efterfølgende fejl og vedligeholdelse.

Hvilket valg giver mening?

For en individuel udvikler med mange afgrænsede fejlrettelser taler den observerede fordel for at overveje Cursor. Plus er den billigere betalte indgang, hvis Cursors egne modeller og den inkluderede pulje er tilstrækkelige. Kræver arbejdet tredjepartsmodeller, ændrer Premium og den særskilte forbrugsbetaling regnestykket væsentligt.

Copilot Pro er et nærliggende udgangspunkt, hvis modelvalg allerede på indgangsplanen og arbejde i GitHubs understøttede miljøer vejer tungere. For et team skal prisen desuden vurderes pr. relevant sæde: Cursor Plus er ikke en teamplan. Studiets fordel ved fejlrettelser giver en grund til at tage Cursor alvorligt, men det afgørende for et abonnement er kombinationen af opgavetype, modeladgang og forventet forbrug.

Læs også: