Microsoft gør AI-agenter forbrugsafregnede – Copilot får en ekstra måler

Microsoft beskrev den 23. september 2026 betalingsmodellen for Copilot: En brugerlicens dækker den almindelige adgang, mens Copilot Cowork og andet agentarbejde måles særskilt i Copilot Credits. Det giver virksomheder to udgifter at holde øje med, når medarbejdere både bruger Copilot i deres daglige arbejde og sætter agenter til at løse længere opgaver. Meddelelsen samler modellen; Cowork var allerede forbrugsafregnet før september.

Prisen ved standard pay-as-you-go er 0,01 amerikanske dollar pr. Copilot Credit, som Reworked også opgør i sin omtale af Copilots betalingsmodel. Det er prisen på måleenheden, ikke på en Cowork-opgave. En opgave kan trække forskellige antal kreditter alt efter arbejdet undervejs, og en dansk virksomheds faktiske beløb afhænger desuden af dens betalingsaftale, valuta og afgifter.

Licensen betaler for adgang, kreditterne for agentarbejde

Brugerlicensen omfatter blandt andet Copilot Chat, hjælp i Microsoft 365-apps og indbyggede agenter som Researcher og Analyst. Cowork kræver også en Copilot-licens, men selve Cowork-arbejdet lægges på kreditforbruget. At en medarbejder har adgang til funktionen, fortæller derfor ikke i sig selv, hvor meget virksomheden kommer til at betale for at bruge den.

Forskellen bliver tydelig, når en medarbejder går fra et spørgsmål i Chat til en opgave, som Cowork skal udføre over tid. Chat hører under den løbende brugeradgang; Cowork kan planlægge og gennemføre flere trin på tværs af virksomhedens oplysninger og værktøjer. Den særskilte måling knytter udgiften til agentens arbejde frem for blot til antallet af medarbejdere med licens.

Hvorfor to ens opgaver kan bruge forskellige antal kreditter

Cowork kan eksempelvis søge efter relevant kontekst, oprette eller ændre et dokument, sende en mail og planlægge et møde som led i en samlet opgave. Forbruget afhænger af den model, agenten bruger, hvor meget kontekst den henter, dens køretid og de værktøjer, den kalder. Antallet af ord i medarbejderens første besked er derfor ikke en pålidelig pris pr. opgave.

To medarbejdere kan bede om det samme slutresultat og alligevel udløse forskelligt forbrug. Den ene opgave kan kræve gennemgang af flere filer og møder, mens den anden kan løses med mindre kontekst og færre handlinger. Jo flere trin agenten faktisk gennemfører, desto større kan kreditforbruget blive; modellen giver ingen fast takst for et bestemt resultat.

Den fælles kreditmåler rækker også ud over Cowork. Work IQ API-kald fra eksterne agenter og relevante aktiviteter i Copilot Studio kan bruge Copilot Credits. Det betyder, at en virksomhed må skelne mellem licensdækkede Copilot-funktioner og de agentprocesser eller API-kald, der registreres som forbrug. Begge kan foregå i samme Microsoft-miljø uden at have samme afregning.

Fra agentens handling til Azure-regningen

Når en omfattet agent arbejder, registreres kreditterne mod den betalingskilde, virksomheden har valgt. En forudbetalt kreditpulje bliver nedskrevet efter brug; med pay-as-you-go faktureres det støtteberettigede forbrug via det tilknyttede Azure-abonnement. Hvis forudbetalte kreditter slipper op, afhænger fortsat brug af, hvilke andre kilder og grænser administratoren har sat op.

Microsofts beskrivelse af faktureringsvisningerne viser, at Cowork, Copilot Studio og Work IQ API kan fremgå under tjenesten Microsoft Copilot Studio i Azure Cost Management og på fakturaen. En virksomhed skal derfor ikke forvente en særskilt Cowork-linje for hver opgavetype. Administratorens visning under Copilot > Cost Management i Microsoft 365 viser derimod kreditforbrug i relation til brugere og forbrugspolitikker.

De to visninger tjener forskellige formål. Administratorvisningen kan vise, hvor kreditterne bliver brugt, og om nogen nærmer sig en grænse; Azure viser udgifterne for det tilknyttede abonnement og den afsluttede faktureringsperiode. Opgørelserne kan også blive opdateret på forskellige tidspunkter. En daglig kredittæller er derfor ikke nødvendigvis identisk med den endelige månedsregning, især når forudbetalte kreditter indgår.

Tre tænkte budgetter viser forskellen

Følgende er hypotetiske regneeksempler med pay-as-you-go og 0,01 dollar pr. kredit. De antagne kreditter pr. opgave er valgt for at vise, hvordan aktivitet og opgavernes omfang ændrer udgiften; de er ikke målte priser for Cowork. Beløbene er månedlige og kommer oven i brugerlicenserne.

• Et lille forsøg med 5 brugere, 10 opgaver til hver og antaget 100 kreditter pr. opgave giver 5.000 kreditter eller 50 dollar.
• En afgrænset udrulning med 20 brugere, 20 opgaver til hver og antaget 300 kreditter pr. opgave giver 120.000 kreditter eller 1.200 dollar.
• Mere intensiv brug med 50 brugere, 20 opgaver til hver og antaget 700 kreditter pr. opgave giver 700.000 kreditter eller 7.000 dollar.

Eksemplerne isolerer agentforbruget, så effekten af flere brugere, flere opgaver og tungere opgaver kan ses hver for sig. De medtager hverken rabatter, valutaomregning eller afgifter. En virksomhed med forudbetalte kreditter får desuden et andet betalingsforløb end i disse pay-as-you-go-eksempler, selv når det målte arbejde er det samme.

Grænserne bestemmer, hvor langt forbruget kan løbe

Administratorer kan styre adgangen gennem forbrugspolitikker for bestemte brugere og grupper og sætte grænser for kreditterne. Varsler kan gøre et stigende forbrug synligt, før faktureringsperioden er slut. Det er særligt relevant ved agentopgaver, som fortsætter gennem flere trin, og hvor den samlede pris ikke kan aflæses af medarbejderens oprindelige bestilling.

Den afgørende indstilling er kombinationen af adgang, kreditkilde og grænse. En forudbetalt pulje kan begrænse det tilgængelige forbrug, men aktiveret pay-as-you-go kan betale for yderligere arbejde, når puljen er opbrugt. For en virksomhed, der åbner Cowork for flere medarbejdere, bliver forbrugspolitikken dermed det sted, hvor den forventede brug omsættes til en faktisk økonomisk ramme.