Seniorer tager AI til sig – men kun hver fjerde føler sig klædt på

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) offentliggjorde 29. september 2026 nye resultater om beskæftigede seniorer: 47 procent bruger AI mindst månedligt i arbejdet, mens kun hver fjerde AI-bruger, 25 procent, i høj eller meget høj grad vurderer at have de nødvendige kompetencer. Undersøgelsen bygger på svar fra 11.643 beskæftigede danskere på 50 år eller derover; 34 procent bruger teknologien dagligt eller ugentligt.

Det markante skel går mellem anvendelse og oplevet parathed blandt mennesker, som allerede er på arbejdsmarkedet. Spørgsmålet om kompetencer er stillet til dem, der bruger AI mindst månedligt, mens spørgsmålene om oplæring og arbejdspladsens retningslinjer omfatter alle beskæftigede seniorer i undersøgelsen. Den forskel i grundlag er afgørende, når tallene holdes op mod hinanden.

AI-brugen følger arbejdsopgaverne

En gennemsnitsandel skjuler store forskelle mellem jobfunktioner. Blandt seniorer i kontorarbejde, administration, analyse og IT bruger 23 procent AI dagligt. Det gælder 8 procent af dem, der arbejder med mennesker, og 4 procent i produktion. I produktion svarer mere end fire ud af fem, at de aldrig bruger AI, mens det samme gælder omkring hver tredje i kontor- og analysefunktionerne.

Forskellen handler også om, hvilke opgaver teknologien passer til. Informationssøgning, oversættelse og tekstproduktion er de hyppigste anvendelser i undersøgelsen; alle tre ligger tæt på arbejde med information og kommunikation. Et lavt tal for en jobgruppe kan derfor afspejle opgavernes karakter, eller at AI er indbygget i et eksisterende system, som medarbejderen ikke selv opfatter som AI. Tallene giver ingen grund til at behandle medarbejdere over 50 som én ensartet brugergruppe.

Brugerne vurderer kvaliteten positivt

Blandt AI-brugerne oplever 60 procent, at teknologien forbedrer kvaliteten af deres arbejde, mens 2 procent oplever en forringelse. Professor Lars L. Andersen siger til Avisen.dk, at teknologien »løfter både kvaliteten og produktiviteten i arbejdet«. Det er brugernes egen vurdering af resultatet, ikke en ekstern kontrol af deres opgaver.

Holdningen i hele gruppen er mindre entydig, men ikke præget af generel modvilje: 45 procent er positive over for AI's udbredelse på arbejdsmarkedet, 45 procent neutrale og 10 procent negative. Desuden er 89 procent slet ikke eller kun i mindre grad bekymrede for, at AI vil gøre deres arbejdsopgaver overflødige. Det siger noget om oplevet tryghed på måletidspunktet, ikke om hvordan de enkelte job ændrer sig senere.

De to svar om kvalitet og kompetencer beskriver forskellige sider af samme erfaring. En medarbejder kan få et nyttigt udkast eller en hurtigere oversættelse og samtidig være usikker på, om resultatet er korrekt, egnet til formålet eller sikkert at dele. Derfor er oplevet gevinst ikke i sig selv tegn på, at den faglige kontrol eller arbejdspladsens rammer allerede er på plads.

Oplæring og fælles rammer er mindre udbredt

Det organisatoriske gab fremgår af den fulde NFA-rapport: 15 procent af alle beskæftigede seniorer har fået kompetenceudvikling i brugen af AI, og 24 procent oplyser, at arbejdspladsen har formuleret retningslinjer. Kompetenceudvikling omfatter i spørgsmålet både kurser, efteruddannelse og sidemandsoplæring. Tallene viser altså mere end fraværet af formelle kurser.

Også her varierer vilkårene med arbejdets indhold. Andelen, der har modtaget AI-oplæring, er 24 procent i kontor- og analysefunktioner, 11 procent i arbejde med mennesker og 4 procent i produktion. På spørgsmålet om retningslinjer svarer 44 procent nej og 32 procent ved ikke. Det sidste svar er væsentligt: En regel kan findes uden at være kendt af medarbejderen, men ukendte regler giver kun begrænset støtte i den daglige brug.

Blandt de aktive brugere vurderer 31 procent, at de kun i mindre grad eller slet ikke har de nødvendige kompetencer; den største gruppe svarer »i nogen grad«. Det viser, at begrænset sikkerhed ikke er det samme som fuldstændigt fravær af færdigheder. En nærliggende prioritering for arbejdspladserne er at afklare, hvilke opgaver og oplysninger et AI-værktøj må bruges til, og hvordan resultatet skal kontrolleres, før oplæringen knyttes til de konkrete opgaver. Det er en fortolkning af undersøgelsens mønster, ikke en indsats rapporten har afprøvet.

Et tidsbillede fra beskæftigede seniorer

Spørgeskemaerne blev besvaret fra 13. august til 27. oktober 2025. Svarene blev koblet med registeroplysninger og vægtet efter blandt andet alder, køn, uddannelse og region, så jobfunktioner kan sammenlignes på tværs af det danske arbejdsmarked. Rapporten er fagfællebedømt, men designet er et tværsnit: Det kan vise, hvilke forhold der optræder samtidig, uden at fastslå, at AI skaber bedre kvalitet, eller at bestemte former for oplæring øger trygheden.

AI-brug, kvalitet og kompetencer er selvrapporterede. AI indbygget i andre systemer kan være overset, og kvalitetsvurderingerne kommer kun fra personer, der fortsat bruger AI mindst månedligt; tidligere brugere, der stoppede efter en dårlig erfaring, indgår ikke i netop de vurderinger. Undersøgelsen omfatter desuden kun personer, der var i beskæftigelse. For danske arbejdspladser er konsekvensen, at brugernes oplevede gevinster må ses sammen med deres faktiske opgaver, adgang til oplæring og kendskab til fælles regler.

Læs også:

• Kina matcher flere danske eksportstyrker – overlap er steget til 48 pct.
• Search Console måler nu billedsøgning – men kun når trafikken findes
• Otter eller Fireflies til danske møder? Sproglisten afgør valget