AI letter jobbet, men 60 pct. af kandidatstuderende frygter første job

I Djøfs medlemsundersøgelse offentliggjort 21. oktober 2026 er 60 pct. af de adspurgte kandidatstuderende bekymrede for, at det bliver svært at få deres første fuldtidsjob, mod 45 pct. i 2024, mens 69 pct. af de adspurgte erhvervsaktive oplever, at AI har positiv betydning for deres jobtrivsel; Djøfs formand Sara Vergo siger om de studerende: »Særligt bekymringen blandt de studerende skal vi tage alvorligt.« Målingen viser en voksende utryghed ved overgangen til arbejdslivet, samtidig med at mange, der allerede er i arbejde, oplever en fordel ved teknologien.

Der er også tegn på en ændring i virksomhedernes ansættelser. I Nationalbankens analyse fra 16. september 2026 har virksomheder, der tog AI i brug, efterfølgende lavere beskæftigelsesvækst end sammenlignelige virksomheder, især fordi de ansætter færre nye medarbejdere. Ændringen er tydeligst blandt yngre og højtuddannede, men den samlede danske beskæftigelse viser endnu ikke et tilsvarende fald. For en nyuddannet kan færre åbninger hos bestemte arbejdsgivere derfor være mærkbare, selv om arbejdsmarkedets samlede tal fortsat ser stabile ud.

Bekymringen samler sig om det første fuldtidsjob

Forskellen mellem studerende og ansatte handler om to forskellige positioner på arbejdsmarkedet. De erhvervsaktive svarer ud fra et job, de allerede har, og mange beskriver, at AI frigør tid fra rutineprægede og tidskrævende opgaver, giver plads til mere komplekst arbejde og kan fungere som faglig sparring. Andelen, der oplever en positiv betydning for jobtrivslen, er steget fra 51 pct. i 2024 til 69 pct. i 2026. Samtidig er andelen af erhvervsaktive, der er bekymrede for at miste jobbet til AI, steget fra 6 til 18 pct.

Kandidatstuderende står over for en anden prøve: De skal finde den arbejdsgiver, der giver dem deres første erfaring. Vergo peger på risikoen for, at AI overtager nogle af de rutineprægede opgaver, som nyuddannede traditionelt har brugt til at lære et fag og få foden indenfor. Det er en forklaring på bekymringen og en mulig følge af ændret opgavefordeling, ikke en optælling af forsvundne begynderstillinger.

Målingen bygger på svar fra medlemmer af Djøf, blandt dem studerende og erhvervsaktive uden personaleansvar. Den beskriver deres forventninger og oplevelser; den måler ikke, hvor mange ansøgninger nyuddannede sender, eller hvor ofte de får afslag. Netop derfor er det afgørende at skelne mellem frygten for et vanskeligere første job og den ændring i nyansættelser, som virksomhedsdataene peger på.

Lavere vækst skyldes især færre nyansættelser

Virksomhedernes tilpasning ser foreløbig mere ud som langsommere rekruttering end som en stigning i antallet af ansatte, der forlader deres job. I analysen følger antallet af jobafgange i vid udstrækning den tidligere udvikling, mens tilgangen af nye medarbejdere falder efter ibrugtagning af AI. En virksomhed kan dermed beholde sin arbejdsstyrke og stadig give færre mennesker mulighed for at begynde hos den.

Den lavere beskæftigelsesvækst er især koncentreret blandt yngre medarbejdere, personer med længere uddannelse og jobfunktioner med mange kognitive og analytiske opgaver. Det gør resultatet relevant for kandidatstuderende, men grupperne er ikke identiske: Virksomhedsanalysen følger ansatte efter alder og uddannelse, mens medlemsmålingen spørger studerende om deres forventninger. Tallene kan derfor ikke omsættes direkte til en sandsynlighed for, at en bestemt nyuddannet får arbejde.

Analysen sammenligner virksomhedernes udvikling før og efter, at de begyndte at anvende AI, med udviklingen i virksomheder, der ikke gjorde det. Beskæftigelsen steg i begge grupper, men mindre hos dem, der tog teknologien i brug. Det er en vigtig forskel fra et direkte fald i antallet af ansatte. Andre forhold kan også påvirke virksomhedernes ansættelser, selv om sammenligningen tager højde for forskelle i blandt andet branche, størrelse og tidligere udvikling.

På landsplan ses endnu ikke et tydeligt brud i beskæftigelse eller lønninger, heller ikke blandt yngre. Noget af forklaringen kan være, at personer, som ellers ville være blevet ansat i virksomheder med AI, har fundet arbejde andre steder. Den samlede robusthed løser dog ikke nødvendigvis problemet for den studerende, der søger adgang til en bestemt type fagligt begynderjob.

Oplæringen bliver en del af spørgsmålet

Et indgangsjob giver mere end løn: Det giver nye medarbejdere opgaver, feedback og mulighed for gradvist at tage større ansvar. Hvis erfarne ansatte med AI kan løse flere af de opgaver, som tidligere blev givet til begyndere, ændres både behovet for rekruttering og den måde, nye kolleger lærer arbejdet på. Det er denne forbindelse mellem opgaver og oplæring, der gør færre nyansættelser til et spørgsmål om fremtidige kompetencer.

Konsekvensen afhænger af, hvordan arbejdspladserne fordeler arbejdet. AI kan støtte en ny medarbejder, som skal forstå en opgave eller få feedback på et udkast; teknologien kan også mindske antallet af enkle opgaver, hvor medarbejderen før opbyggede erfaring. De foreliggende danske tal viser ændringer i ansættelser, men afgør ikke, hvilken af de to virkninger der vil fylde mest i oplæringen.

For uddannelserne bliver det relevant at forberede kandidater på både at bruge AI og vurdere kvaliteten af dens resultater. For arbejdsgivere er spørgsmålet, hvilke opgaver og hvilken faglig vejledning der skal følge med, når de ansætter en nyuddannet. En lettere arbejdsdag for den erfarne medarbejder sikrer ikke i sig selv en vej ind for den næste.

Folketinget spørger til adgang og oplæring

Den politiske behandling retter sig mod netop den overgang. Den 21. oktober 2026 havde Folketingets Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalg indkaldt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen til åbent samråd om AI og unges adgang til arbejdsmarkedet på Christiansborg. Udvalget bad hende redegøre for risikoen for færre indgangsjob og mindre oplæring samt for, hvilke initiativer der skal sikre unge adgang til begge dele.

Udvalget spurgte også, om de eksisterende indsatser for unge, herunder Ungeløftet, er tilstrækkelige. Spørgsmålene tager udgangspunkt i den lavere tilgang af unge i virksomheder, der bruger AI. For studerende, uddannelser og arbejdsgivere er den konkrete følge nu, at kvaliteten af det første job må vurderes sammen med antallet af åbninger: Adgang til arbejde har mindre værdi som begyndelse på en karriere, hvis der ikke samtidig er opgaver og oplæring at vokse med.

Læs også:

• Instagram Live kan købes som annonce – men kun mens du sender
• Meta går ind i virksomheds-AI – Muse bliver første byggesten
• AI giver mere arbejde for 44 procent – problemet er selve jobbet