Alvorlig stress: 99.000 færre stod til rådighed for arbejdsmarkedet

De Økonomiske Råds formandskab fremlagde 20. oktober 2026 sin efterårsrapport, hvor alvorlige stressreaktioner i et hypotetisk regnestykke er forbundet med 99.000 færre personer til rådighed for det danske arbejdsmarked i 2023 og 91.000 flere på førtidspension, fremgår det af DM’s omtale af rapporten. Tallene er forskellen mellem den faktiske situation og et tænkt forløb uden alvorlige stressreaktioner. De er ikke en optælling af mennesker, der mistede deres job i 2023.

Vismændenes præsentation viser, at mere end hver tiende med en alvorlig stressreaktion falder ud af beskæftigelse, og at beskæftigelsesfaldet varer mindst 12 år. Den viser også store forskelle i risiko mellem arbejdspladser i samme branche. Arbejdsforhold spiller dermed en rolle, men forhold i privatlivet har også betydning; hele det beregnede tab i arbejdsudbuddet kan ikke tilskrives arbejdsgiverne.

Fra stressreaktion til førtidspension

Det store tal for arbejdsudbuddet samler virkninger over mange menneskers arbejdsliv. Når en alvorlig stressreaktion efterfølges af lavere sandsynlighed for at være i job, fortsætter forskellen med at tælle i de følgende år. Et skøn for 2023 rummer derfor følger af reaktioner, som opstod længe før det år. Det beskriver en vedvarende forskel mellem to tænkte udviklingsforløb, ikke et pludseligt fald på én gang.

Forløbet kan beskrives som en kæde: alvorlig stressreaktion, svagere tilknytning til beskæftigelse og for nogle overgang til førtidspension. Vismændenes måling følger beskæftigelse og førtidspension i årene efter reaktionen; faldet i beskæftigelse er stadig synligt ved slutningen af den periode, de viser. Det gør konsekvensen væsentligt længere end et enkelt sygefravær. Hvor længe virkningen fortsætter efter den observerede periode, kan beregningen ikke vise direkte.

Arbejdsudbud er antallet af personer, der står til rådighed for arbejde, mens beskæftigelse handler om dem, der faktisk er i job. Førtidspension er en mulig vej ud af arbejdsudbuddet. Derfor skal skønnet over flere på førtidspension ikke lægges oven i skønnet over færre til rådighed, som om det var to adskilte tab. Forskellen betyder også, at et tal for beskæftigelse ikke uden videre kan erstatte tallet for arbejdsudbud.

Alvorlig, oplevet og arbejdsrelateret stress er forskellige mål

Vismændenes analyse bruger en indikator for alvorlige stressreaktioner målt i sundhedsregistre. Det gør det muligt at følge de registrerede personers senere tilknytning til arbejdsmarkedet, men afgrænser samtidig, hvem analysen omfatter. Belastning, der mærkes længe før en alvorlig reaktion, bliver ikke automatisk fanget af dette mål. Det samme gælder mennesker, som oplever stress uden at opfylde indikatorens krav.

Selvrapporteret stress måler, hvad folk selv fortæller om deres belastning. Det kan give et bredere billede af mistrivsel, men svarene er ikke det samme som registrerede alvorlige reaktioner. Arbejdsrelateret stress handler om, hvor belastningen kommer fra; det er ikke en særskilt grad af alvor. En alvorlig reaktion kan være påvirket af både arbejde og privatliv, og en person kan opleve arbejdsrelateret stress uden at indgå i vismændenes registermål.

I IDA’s reaktion omtales 66.000 flere personer i arbejde i et forløb uden alvorlig stress; cheføkonom Anders Overvad understreger samtidig, at »DØRS ser alene på alvorlige stressreaktioner«. Tallet for personer i arbejde vedrører beskæftigelse, mens det større skøn vedrører arbejdsudbud. IDA peger desuden på sygefravær, mistrivsel og lavere produktivitet, som kan opstå før en alvorlig reaktion. De mulige tab er ikke selvstændige poster i vismændenes skøn over arbejdsudbuddet.

Afgrænsningen har betydning for både størrelsen og fortolkningen af resultatet. En registeranalyse af de alvorlige tilfælde kan vise langvarige følger for dem, der indgår i målet, men den giver ikke en samlet opgørelse over al oplevet stress. Omvendt kan et bredere spørgeskemamål ikke bruges til at antage, at alle, der føler sig stressede, får samme risiko for at forlade arbejdsmarkedet.

Forebyggelse afhænger af forholdene på arbejdspladsen

Forskellene mellem arbejdspladser i samme branche gør den enkelte arbejdsplads mere relevant end branchebetegnelsen, når risikoen skal forstås. Vismændene fremhæver lav indflydelse på arbejdet, uklar rollefordeling samt vold eller trusler om vold som kendetegn ved arbejdspladser med højere risiko. Det er konkrete forhold, en arbejdsgiver kan undersøge og ændre, selv om ansatte i samme branche kan have meget forskellige opgaver og vilkår.

Det giver en retning for forebyggelse: tydeligere ansvar, reel indflydelse på opgaverne og beskyttelse mod trusler og vold dér, hvor problemerne findes. Analysen viser betydningen af arbejdspladsen for risikoen, men opgør ikke, hvor mange af personerne i det nationale skøn en bestemt ændring ville holde i arbejde. Det kræver viden om, hvor effektiv indsatsen er, og om virkningen varer ved.

Privatliv og arbejde påvirker ofte den samme person samtidig. Sygdom eller andre belastninger uden for jobbet kan øge sårbarheden, mens vilkårene på jobbet kan gøre det lettere eller sværere at bevare tilknytningen til arbejde. Derfor er det hverken præcist at placere hele regnestykket hos arbejdsgiverne eller at se bort fra de forhold, arbejdspladserne faktisk råder over. For medarbejdere og arbejdsgivere er den afgørende følge af analysen, at et alvorligt stressforløb kan præge muligheden for at arbejde i mange år efter den første reaktion.

Læs også:

• Bumble sælges for 1,3 mia. dollar – privatlivet skal købe tid til et comeback
• Loom eller Clipchamp? Færre møder kræver noget andet end videoredigering
• Brug AI med persondata på arbejdet – godkend værktøjet før prompten