Grammarly eller LanguageTool? Dansk tekst gør standardvalget usikkert

Grammarlys sprogoversigt angiver dansk blandt sprogene med skriveforslag i alle planer, men ikke blandt sprogene med omskrivning af hele afsnit. LanguageTools sprogoversigt angiver dansk korrektur, men ikke dansk sætningsomskrivning. Begge er derfor relevante til korrektur af dansk tekst, men dokumentationen giver ikke grundlag for at vælge nogen af dem til automatisk omskrivning af en færdig dansk mail.

Hvis du vil have hjælp, mens du skriver i browseren, kan adgangen til udvidelsen få større betydning end en lang funktionsliste. Gennemgår du derimod længere kladder i en editor, er det vigtigere at vide, hvad der gemmes, og om forslagene respekterer dine formuleringer. Et engelsk testresultat afgør ikke, hvilket værktøj der rammer dine danske fejl bedst.

Dansk støtte dækker ikke alle slags skrivehjælp

Et program kan kende et dansk ord og stadig overse, at det er forkert bøjet i sætningen. Det kan markere et muligt komma uden at kunne afgøre, om en usædvanlig formulering er bevidst. Stavekontrol, grammatiske forslag, stilforslag og omskrivning er forskellige opgaver, og en liste over understøttede sprog fortæller ikke, hvor godt hver opgave løses på dansk.

Den tydeligste fælles grænse er omskrivning. De dokumenterede sprog for den funktion omfatter ikke dansk, selv om begge tjenester kan foreslå ændringer i dansk tekst. En bruger, der ønsker en høfligere eller kortere version af en kundemail, må derfor skelne mellem rettelser i den oprindelige tekst og en ny version af hele sætningen eller afsnittet. Det er forskellige former for hjælp med forskellige krav til produktet.

Stilforslag kræver også mere egen vurdering end en åbenlys slåfejl. Et fagspecifikt udtryk kan være korrekt i virksomhedens sammenhæng, selv om det virker usædvanligt for et generelt skriveværktøj. Omvendt kan en tilsyneladende glat ændring gøre en besked mindre præcis. Værdien ligger derfor både i, hvilke fejl der bliver fundet, og i hvor let det er at afvise et forslag, der ændrer meningen.

Browseren kan gøre den gratis sammenligning skæv

LanguageTools meddelelse om browserudvidelsen siger, at korrektur og parafrasering i udvidelsen stopper for gratisbrugere efter en prøveperiode, mens webstedet fortsat kan bruges gratis. Den forskel er afgørende for en person, der skriver direkte i mailfelter, formularer og webbaserede dokumenter: En gratis webeditor erstatter ikke nødvendigvis løbende forslag dér, hvor teksten bliver skrevet.

En afprøvning bør derfor foregå på den skriveflade, du faktisk bruger. I et mailfelt er spørgsmålet, om et forslag vises ved den relevante sætning og kan afvises uden at forstyrre arbejdet. I en separat editor er det mere relevant, om du kan gennemgå en længere tekst i sammenhæng. En funktion, der kræver kopiering frem og tilbage, kan være upraktisk ved mange korte beskeder, selv hvis dens forslag isoleret set virker nyttige.

En browserudvidelse og en webeditor er heller ikke samme produktoplevelse. Gratis adgang til et websted siger intet sikkert om, hvilke rettelser der kommer frem inde i et andet websteds tekstfelt. For den, der har browserkorrektur som hovedbehov, bør abonnementsvilkåret tælle med fra starten; for den, der mest indsætter færdige udkast i en editor, kan gratis adgang stadig være tilstrækkelig.

Pris og lagring følger den valgte skriveflade

LanguageTools Premium-side viser flere betalingsintervaller og ekstra kontroller for navngivne sprog uden dansk; den oplyser også, at tekst fra browserudvidelsen normalt ikke gemmes, mens tekst i editoren gemmes på kontoen. Ordet »normalt« er vigtigt: Udsagnet er ikke et løfte om, at ingen behandling finder sted. Det beskriver lagring af tekst i forskellige dele af tjenesten.

For en person med fortrolige kladder er skellet mellem behandling, lagring og adgang fra andre enheder konkret. Tekst kan sendes til en ekstern tjeneste for at få forslag uden at blive liggende som et dokument på kontoen. Når teksten gemmes i en editor, kan den til gengæld åbnes igen senere. Begge situationer kan være praktiske, men de bør vurderes i forhold til indholdets følsomhed og de regler, der gælder for ens arbejde.

Betaling bør vurderes som samlet udgift for den periode, du har brug for, ikke blot som et månedsbeløb knyttet til en lang plan. Når dansk ikke er omfattet af de fremhævede ekstra kontroller, kan værdien af et abonnement i stedet ligge i selve placeringen af korrekturen. Behovet for hjælp direkte i browserfelter er en anden begrundelse for at betale end forventningen om bedre dansk grammatik eller automatisk dansk omskrivning.

En engelsk test måler ikke kvaliteten på dansk

Markus Näthers sammenligning af 14 stavekorrektionsværktøjer brugte kunstigt fejlbehæftede sætninger fra den engelske Wikipedia og omfattede både Grammarly og LanguageTool; på testens samlede mål lå Grammarly foran LanguageTool. Det er et resultat for det valgte materiale og de anvendte målinger. Det er ikke en måling af naturlige danske mails, fagtekster eller produkternes nuværende danske funktioner.

En staveprøve med indførte fejl belønner især evnen til at finde og rette netop de fejltyper, prøven indeholder. Dansk tekst kan udfordre et værktøj med sammensatte ord, bøjninger, kommatering og ord, der er korrekt stavet, men passer forkert i sammenhængen. Et resultat for engelsk stavekorrektion kan derfor hverken vise, hvor ofte danske fejl overses, eller hvor ofte en korrekt dansk formulering får et unødigt forslag.

Det er også værd at adskille detektion fra rettelse. En markering kan pege på et problem uden at foreslå den rigtige løsning, og en rettelse kan fjerne en fejl, men ændre tone eller betydning. For en danskskrivende bruger er begge dele synlige i den færdige tekst. Derfor er en rangorden fra én engelsk datamængde et svagt beslutningsgrundlag, selv når begge produktnavne optræder i undersøgelsen.

Samme korte danske prøve gør valget konkret

En lille, kontrolleret prøve kan afklare, om et værktøj hjælper i din arbejdsform, uden at foregive at være en generel kvalitetstest. Brug den samme korte danske tekst i begge tjenester og på den skriveflade, du forventer at anvende. Indsæt en tydelig slåfejl, et forkert sammensat ord, en bøjningsfejl og et tvivlsomt komma, hvor du på forhånd ved, hvad du vil skrive. Lad også en usædvanlig, men korrekt formulering stå urørt.

Se særskilt på fejl, der blev fundet, fejl der blev overset, og forslag der ville ændre indholdet. Et værktøj, som finder mange synlige fejl, kan stadig koste tid, hvis du må afvise mange upræcise ændringer. Den omvendte situation er også mulig: Færre forslag kan være nok, hvis de rammer netop de fejl, der ofte opstår i dine tekster. Prøven skal derfor handle om både træfsikkerhed og besværet ved at bruge værktøjet.

Læs også:

• Substack eller beehiiv? 10 procent kan vende valget ved få betalere
• Ghost eller Substack: Ved 29 betalende læsere kan regnestykket vende
• Otter eller Fireflies til danske møder? Sproglisten afgør valget