1.249 AI-virksomheder skjuler et dansk marked med få kapitalvindere

I Aalborg Universitets meddelelse fra 29. oktober 2026 fremlægges konklusioner fra en kortlægning af 1.249 danske AI-aktører: Halvdelen er etableret i 2020 eller senere, og 57,5 pct. har højst ti ansatte; professor Jacob Rubæk Holm siger om politikken for branchen: »Den bør handle om at fjerne barrierer.« Antallet peger på et stort iværksættermiljø, men fortæller ikke, hvem der har fået adgang til kapital.

I den færdige forskningsrapport, som bygger på data fra juni 2026, står de 250 øverst rangerede aktører for 81 pct. af den målbare finansiering; København rummer 46,7 pct. af aktørerne og 72,1 pct. af kapitalen. Etableringerne er mange, mens de registrerede investeringer er samlet hos en mindre del af feltet.

Hvad tæller de 1.249?

Optællingen omfatter AI-værktøjer og virksomheder med hovedsæde i Danmark, ikke nødvendigvis lige så mange forskellige selskaber. Et selskab kan have flere værktøjer i databasen, hvis hvert værktøj har sin egen hjemmeside eller sit eget underdomæne og dermed kan måles særskilt. Betegnelsen AI-virksomheder dækker derfor et bredere markedskort, end et selskabsregister ville gøre.

Afgrænsningen handler om produkter og tjenester, hvor kunstig intelligens er en central komponent. Forskningsinstitutioner, investorer og virksomheder, som hovedsagelig udvikler AI til eget internt brug, falder uden for opgørelsen. Den beskriver dermed de aktører, der tilbyder AI-løsninger på markedet, og ikke udbredelsen af AI på alle danske arbejdspladser.

Forskningsrapporten var allerede udgivet i august 2026, før universitetet fremlagde sine konklusioner i oktober, fremgår det af Aalborg Universitets forskningsregistrering. Grundlaget er et øjebliksbillede fra juni, ikke en løbende optælling af nyregistrerede selskaber. Den tidsforskel er væsentlig, når antallet sammenholdes med virksomheder, der siden er startet, fusioneret eller skiftet fokus.

Unge virksomheder fylder, men de er ikke ens

Den store gruppe af nye aktører består overvejende af små hold. Ud over dem med højst ti ansatte har 30,5 pct. mellem 11 og 50 medarbejdere. Mange løsninger udvikles således i virksomheder, som endnu ikke har opbygget en stor organisation, men medarbejdertallet siger i sig selv intet om omsætning eller kundernes størrelse.

Aldersfordelingen viser flere bølger end én samlet AI-startupbølge. Nystiftelserne tog fart efter 2015, og en stærkere vækstfase begyndte efter 2022; 2024 er det største enkeltår i optællingen med 11,0 pct. af aktørerne. Samtidig findes ældre virksomheder, som senere har gjort AI til en del af deres eksisterende produkter eller ydelser. Gennemsnitsalderen er omkring 9,5 år, fordi de etablerede selskaber trækker tallet op.

Størrelse og alder følges også ad: Virksomheder med højst ti ansatte er i gennemsnit 5,4 år gamle, mens gruppen med 11 til 50 ansatte er 10,8 år. De øverst rangerede aktører har en gennemsnitsalder på 12,8 år mod 8,6 år for resten. Topplaceringerne afspejler dermed også forretninger, der var etableret, før den seneste tilgang begyndte.

Kunderne er professionelle, men forretningerne er forskellige

De fleste kortlagte AI-løsninger er rettet mod professionelle købere. Hele 95 pct. henvender sig til fagfolk, udviklere eller organisationer, mens 11 pct. også retter sig mod forbrugere og 11 pct. mod offentlige organisationer. Kategorierne overlapper og skal derfor ikke lægges sammen som andele af adskilte markeder. For en ny udbyder betyder sammensætningen, at mange mulige kunder skal findes gennem konkrete arbejdsopgaver og organisationers indkøb.

Rådgivning og udvikling af AI-værktøjer er det største område med 21,1 pct. af aktørerne. Sundhed og life science følger med 9,5 pct., mens fremstilling og industri står for 6,1 pct. Den fordeling rummer forskellige forretningsmodeller: En konsulent kan sælge en tilpasset leverance, mens en produktvirksomhed skal udvikle noget, der kan bruges af flere kunder.

På tværs af områderne sælger 57 pct. kun standardiserede produkter, 22 pct. kun serviceydelser, og 21 pct. kombinerer de to. Inden for rådgivning og værktøjsudvikling er 73 pct. derimod rene servicevirksomheder. Den største kategori målt på antal aktører behøver derfor ikke også at være størst målt på ekstern finansiering: Indtægter fra kundeopgaver og kapital til produktudvikling er forskellige veje til vækst.

En mindre topgruppe samler den synlige kapital

Den målbare finansiering udgør omkring 2,58 mia. dollar og kan knyttes til 236 af de kortlagte aktører. Det svarer til 18,9 pct. af optællingen, men fravær af registrerede investeringer betyder ikke, at alle andre er uden finansiering. Pengedataene bygger på registreringer i Crunchbase; finansiering, som ikke er offentligt oplyst eller registreret der, kan mangle.

Kapitalen er ujævnt fordelt også blandt dem, der har registrerede beløb. Medianen for finansierede virksomheder i den samlede topgruppe er cirka 10,1 mio. dollar mod cirka 0,9 mio. dollar for andre finansierede aktører. Topgruppen er udvalgt efter en vægtet kombination af webtrafik, investeringer og brugeranmeldelser, så dens høje kapitalandel er ikke blot resultatet af en rangliste sorteret efter penge. Veo Technologies ligger øverst samlet og på webtrafik, mens Dixa topper investeringslisten.

Brancherne viser, at antal og finansiering kan trække i hver sin retning. Rådgivning og værktøjsudvikling fylder godt en femtedel af optællingen, men under én procent af den målbare kapital og 4,3 pct. af webtrafikken. Sundhed og life science fylder mindre i antal, men står for 26,2 pct. af finansieringen. Den mest befolkede niche er altså ikke den, hvor den største registrerede kapital ligger.

København har et endnu større forspring på investeringer

København er det største geografiske tyngdepunkt for kortlagte aktører, og forskellen vokser, når der måles i penge. Byens kapitalandel ligger 25,4 procentpoint over dens andel af aktørerne, beregnet på rapportens offentliggjorte andele. For Hovedstadsregionen som helhed er tallene 67,8 pct. af aktørerne og 83 pct. af den målbare finansiering; regionen og Københavns kommune er forskellige geografiske afgrænsninger.

Aarhus har 6,9 pct. af aktørerne, Odense 5,2 pct. og Aalborg 3,1 pct. Områderne har forskellig profil: I Region Midtjylland udgør rådgivning og værktøjsudvikling 30 pct. af de kortlagte aktører mod omkring 21 pct. på landsplan, mens fremstilling og industri står for 24 pct. i Region Syddanmark mod omkring 6 pct. nationalt. Etableringsstedet hænger altså også sammen med, hvilke typer AI-forretninger der fylder lokalt.

Den geografiske finansiering kan svinge med få store selskaber, og tallene beskriver ikke en nystartet virksomheds sandsynlighed for at få investering. Det næste spørgsmål er, hvilke job de mange små udbydere skaber, og om beskæftigelsen breder sig uden for de nuværende kapitalcentre.

Læs også:

• Business angel eller venturefond? Kapitalbehovet afgør kontrollen
• Meta går ind i virksomheds-AI – Muse bliver første byggesten
• Innofounder eller Innobooster? Virksomhedens modenhed afgør støtten